Hvidkildehusenes historie

Området

Københavns Kommune ved  borgmester L.C. Borup (1836-1903) opkøbte sidst i 1800-tallet alle jordarealer fra gårdene Østergård, Vestergård, Hulgård, Fordresgård og Grysgård beliggende mellem Brønshøj Bakkedrag/Bellahøj og Grøndalsåen. Formålet var at have jord nok til de store udvidelser af boligmassen, man forudså  nødvendige p.g.a den massive tilflytning til kommunen, der i 1901-1902 havde indlemmet Brønshøj, Vanløse, Sundby og Valby i kommunen. 1922 oprettedes Grøndal Sogn.  Navnet Grøndal har sin oprindelse fra den grønne ådal. I 1700-tallet nævnes gården Grøndal, som lå i Frederiksberg sogn nord for Store Godthåb på landevejen (nu Godthåbsvej) ved broen over Grøndalsåen. Det er tæt på hvor Grøndal station ligger idag.

Fra 1900 til 1925 blev dele af områderne omkring nuværende Genforeningsplads og nuværende Borups Allé bebygget, som det fremgår af kort fra 1925. Nogle vejforløb er sidenhen ændret tilligemed enkelte vejnavne (f.eks. hed Mågevej tidligere Gyldenstensvej og Hillerødgade hed Lyngbygade fra Borups Alle til Nørrebrogade). Der hvor Genforeningspladsen er i dag, lå Hulgården.

 

Kort over Utterslev fra 1925. Link til pdf i højere opløsning.
Hulgård set fra syd – nedrevet 1918

 

Husene

I den sydlige ende af Hulgårdens jorder byggede man i 1928   44 rækkehuse fordelt på 5 stokke. De kaldes Hvidkildehusene og ligger på sydsiden af Hvidkildevej mellem Mågevej og Æblevej.  Husene passer ind i  områdets arkitektur, bl.a. ejendommene på  nordsiden af Hvidkildevej, der var bygget få år forinden. Rødegaard er dog fra 1932.

Med sine grønne forhaver og småsprossede vinduer har husene  sin egen charme og giver et indtryk af hjemlig hygge. Der gøres meget for at bevare husene i oprindelig stil. Husene er  opført i røde mursten i krydsforband med hvidmalede småsprossede vinduer med kitfals. Tagetagen er indrettet til bolig og er både mod nord og syd  forsynet med kviste. Hovedørene er skiftevis (med få undtagelser) helflade og sildeben. Taget er lagt med røde vingetegl og skorstenene bevaret selvom husene nu har fjernvarme.  Da taget er stejl og højt er der udover  beboelsen på 1. sal også et større brugbart rum på 2. sal. Der er trappe til dette loft, som må formodes engang at have været tørreloft. Bolignøden var stor i København og disse lofter har nogle steder været brugt som værelse for logerende familiemedlemmer. Loftet var uisoleret og derfor meget varmt om sommeren og meget koldt om vinteren.  I dag er 2. sal i de fleste huse blevet isoleret  og indrettet som  et  ekstra værelse.

Arkitekturen er typisk for retningen ”Bedre Byggeskik” som er en stilperiode i mellemkrigsårene. Denne byggestil ses gennemgående udbredt i Grøndals-kvarteret. Rækkehusene på Hvidkildevej, Mågevej og Hulgaardsvej er i dag underlagt lokalplan 299 som bevaringsværdige.

Husene har tillige fuld kælder dog med undtagelse af en enkelt stok, der af ukendte årsager kun har halv kælder.

Mod syd har husene baghave, der vender ud til en fælles sti, der går fra Mågevej til Æblevej. Stien fungerer idag udelukkende som adgang med arbejdsredskaber, idet der ikke er udgang fra kælderen til baghaven.

Et antal af husene har en havestue mod syd. Havestuerne er med et par undtagelser opført med huset som tilvalg. De er alle udført med småsprossede vinduer og fremstår meget smukt som en del af helheden.

På grund af niveauforskelle i terrænnet kan man se visse  forskelle på for- og baghaverne. Nr. 39-67 ligger således over gadeplan faldende fra 5 til 2 trin op til forhaven. Niveauforskellene gør også, at der er huse med kældervinduer over niveau og huse med lyskasser.

På sydsiden var der oprindelig et plankeværk som adskillelse mellem terrasserne. Disse plankeværk blev senere  udskiftet med murstensmur.

Hvidkildevej 81, 1930. I starten var der kun plankeværk mellem terrasserne.
Hvidkildevej 81, 1930. Bemærk at Rødegård endnu ikke er bygget.

 

Husenes varmesystem bestod af en kamin med et såkaldt varmekammer, som kunne fyres med kul, koks eller brænde. Denne kamin var anbragt i stuen mod gaden. Via kanaler langs skorstenen ledtes varmen videre til stuen mod syd og til 2 af rummene på 1. sal samt trapperummet gennem varmeventiler (gitterrist med  jalousilukke).

I kælderen blev der opsat varmtvandssystem bestående af varmtvandskedel af støbejern og vaskekedel. Anlægget blev fyret med koks eller brænde. På badeværelset, som havde badekar, blev opsat gasvandvarmer.

Byggeriet

Hvidkildehusene blev bygget i 1928 som projektsalg af KAB (Københavns Alm. Boligselskab) ved arkitekt Poul Søgaard Petersen (1899-1987) , som selv beboede nr. 93. Byggeriets hovedentreprenør var murermester Charles Fritz Emil Christensen (1879-?), Hulgaardsvej 4a.

I 1927 forberedtes byggeriet. Dele af oprindelige matrikel nr. 12  opdeltes i mindre matrikler, tegninger udarbejdedes og kontrakter blev indgået. Byggeansøgningen blev registreret hos Bygningskommisionen 21. december 1927.

Allerede i oktober 1928 blev husene meldt færdige til eftersyn, og den 20. oktober 1928 blev der givet midlertidig indflytningstilladelse. Da der imidlertid manglede tinglysning af forskellige deklarationer og da der herskede uenighed med bygningskommissionen om ovenlyset med råglas til loftet blev der først udstedt bygningsattester 24, 25 og 26. september 1929.

Men det ligger fast, at de første beboere iflg. Kraks Vejviser  begyndte at flytte ind i slutningen af 1928.

Husenes  første beboere fremgår af folketællingen fra 1930, som viser bopælsadresser pr. 5. november 1929.

Tirsdag den 29. oktober 1929 krakkede  børsen på Wall Street og verdenshistoriens værste finanskrise, kaldet depressionstiden, tog sin begyndelse med massearbejdsløshed og fattigdom.

 

Det har været  nævnt i anden litteratur at Dominia (datterselskab af KAB) stod for byggeriet. Det har ikke sin rigtighed, da dette selskab først oprettedes 2. juli 1931 (Iflg. KAB og Iflg. Dominia A/S). Men opførelser med salg for øje, lagde KAB fra 1931 over i Dominia A/S. Poul Søgaard Petersen fulgte med og blev senere direktør i selskabet.

Hvad kostede husene?

Hver enkelt parcellist har købt grunden uden bygning af Københavns Kommune. Selve grunden kostede for et standardhus mellem ca. 2.972 – 3.115 kr.  med hjemfaldspligt . Prisen varierer på grund af ikke helt ens grundarealer. (Der findes i dag kun ét hus tilbage med med hjemfaldspligt)

Bygningen som opførtes af KAB har kostet i størrelsesordenen 15.000  kr. Ligeledes for et standardhus. Den offentlige vurdering lød på 17.200 kr.

I august 1929 blev der optaget enslydende lån i husene:                              Københavns Kreditforening 8. serie10.000 kr. 4,5% (lånegrænse 60%) kurs 85,75 (aug-1929).                                                                                                          Københavns Hypotekforening 2.500 kr. 5% k kurs 83,00 (aug 1929)

Hvordan  byggeriet blev finansieret  fra kontrakt med køber og til endelig prioritering i august  1929 er det ikke muligt at udrede, da kontrakter og aftaler ikke eksisterer mere. Men det må formodes, at der har været en aller anden form for forudbetaling og acontobetalinger fra beboerne.

Ovenstående priser og lån gjaldt et standardhus på ca. 124 kvm med en grund på ca. 255 kvm. 3 af husene er 50% større i areal og grunden for 10 af husene er ca. 50% større. For disse huse gjaldt forholdsvis højere priser og lån.

Nr. 83 (matr.913) blev videresolgt i juni 1930 for 21.500kr. og nr. 73 (matr.918) blev videresolgt i januar 1932 for 21.200 kr. Inflationsreguleret til 2018 svarer det til en købekraft på omkring 760.000 kr. pr. hus. Det er milevidt fra huspriserne i dag. De to huse var blevet erhvervet 19.december 1929 af hovedentreprenøren, murermester Chas. Christensen.

 

Link til de gamle tingbøger hos Statens Arkiver:                          https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=41438#41438,6495526  se siderne 208-340

 

Stiftelse af Hvidkildehusenes Ejerlav

Den 11. juni 1930 lod Københavns Kommune tinglyse en deklaration på ejendommene, der pålagde at der oprettedes et ejerlav til varetagelse af fælles anliggender. Det blev til Hvidkildehusenes Ejerlav, som blev stiftet den 23. september 1930 ved en stiftende generalforsamling afholdt på Kafé Dronning Olga, Falkoner Allé 81. Her ses  referatet: 

Falkoner Allé 81 – Kafé Dronning Olga – Olgasborg står der stadig på huset mellem Dronning Olgas Vej og Mariendalsvej

Ejerlavets første bestyrelse var:

  • Dyrlæge Nicolai Plum, nr. 125
  • Kommunelærer, cand. teol J. Mousten, nr. 39, formand
  • Arkitekt Poul Søgaard Petersen, nr. 93

Nedenfor er vist Ejerlavets første regnskab. Kontingentet var 10 kr. årligt svarende til 360 kr. i 2017 – altså mere end vi betaler i dag. 1932-1933 blev kontingentet nedsat til 5 kr. årligt svarende til 180 kr. i 2017.

Fotodokumentation og arkivmateriale

Jeg har haft kontakt til både KAB og Dominia om arkivmateriale og evt. fotografier fra husenes opførelse eller af personer. Arkiverne eksisterer desværre ikke længere. Har du materiale fra dengang, må du meget gerne kontakte mig.

 

Erik Bildt Vandborg maj 2019